Ester Brohus - Gospelsanger, kirkekoncerter m.m.

Ester Brohus - booking eller forespørgsel

Ester Brohus' kirkekoncerter byder bl.a. på gospelsange

Ester Brohus

Txt © Gospelmusik.dk

Ester Brohus – kirkekoncert

Under en koncert-turné i Grønland mødte Ester Brohus Odenses biskop, Kresten Drejergaard. “Hvorfor i alverden giver I ikke koncerter rundt omkring i kirkerne derhjemme?” spurgte biskoppen.

Den tanke lå ikke Ester Brohus fjernt. Danmarks ukronede country-dronning har aldrig lagt skjul på sin nære tilknytning til kirken, og hun har heller aldrig været sen til at omsætte tanke til handling.

Den lille sangerinde med den store stemme har nu i en årrække trukket fulde huse i de danske kirker – lige fra Dybbøl i Sønderjylland til Præstebro på Sjælland.

Repertoiret er en bred vifte af smukke country-ballader, som Ester Brohus selv har skrevet krydret med nogle af de gospelsange, som Ester har optrådt med siden sin scenedebut i en alder af kun 6 år. I øvrigt er det efterhånden blevet en tradition, at koncerten rundes af med fællessang til Grundtvigsalmen “Jeg ved et lille Himmerig”.

Om koncert-oplevelsen har pressen skrevet:

Selvom juli-solen skabte næsten tropisk hede i den tætpakkede Nr. Bork Kirke tirsdag aften, havde mange af de over 200 tilhørere gåsehud på de sommerbrune arme. Så inderligt, ægte og kraftfuldt sang Ester Brohus om kærlighed, ensomhed og længsel.
Ringkøbing Amts Dagblad

Der var ærlige tekster om livets alfarvej og sprudlende gospel, country og blues, da Ester Brohus indledte festivalen i Præstebro Kirke torsdag aften. [ … ] Karismatisk langt ud over scenekanten og med en fantastisk stemme er den 42-årige jyske sangerinde, der om nogen har fået status som dansk fortolker af amerikansk gospel, blues og country.
Herlev Bladet

Kontakt Gospelmusik.dk for yderligere info og booking af kirkekoncert med Ester Brohus på tlf. 26390926 eller info@gospelmusik.dk

Ring og hør nærmere

26 3909 26

Eller send forespørgsel

Facebook Pagelike Widget

© Copyright Gospelmusik.dk

Website af Mediamax