Kontakt os p?69103350

Nyhedsbrev

Navn

E-mail

Tilmeld Afmeld

Laura Kjærgaard fra X Factor

Image

Laura Kjærgaard blev kendt gennem programmet X Factor på DR1

 

Gospelmusik.dk tilbyder følgende koncerter med Laura Kjærgaard:

 

I. Laura Kjærgaard & pianist. Varighed op til 40 min.

II. Gospelkoncert med orkester & kor. Varighed ca. 1 time.

III. Koncert med band indeholdende sangene fra X Factor m.m.

 

Det er også muligt at booke Laura som gæstesolist. Kontakt Gospelmusik.dk på tlf. 6910 3350 for info og booking af Laura.

 

Om Laura Kjærgaard:

Laura Arensbak Kjærgaard er født og opvokset i Århus. Blev født 5.juni 1984 og har lige så længe hun kan huske interesseret sig for musik.

 

Inspireret af sin bedstemor begyndte Laura Kjærgaard som 7 årig at spille klassisk klaver. Klaveret måtte dog vige pladsen for sangen, da hun i 2000 begyndte på Femmøller Musik og Teater Efterskole. Her fik hun for alvor øjnene op for sangens verden og begyndte at dyrke det. Laura Kjærgaard optrådte for første gang som solist på efterskolen i en musical.

 

I takt med at Laura Kjærgaard startede på gymnasiet, begyndte hun også i et gospelkor, Living Gospel, dengang ledet af Steve Cameron, i Baptistkirken i Århus. Her stiftede hun bekendtskab med gospelmusikkens glæde. Laura Kjærgaard udviklede sig så meget på relativt kort tid, at hun måtte forlade koret til fordel for et kor på et højere niveau; Voicings. Her udviklede Laura sig videre både som solist, men også som kormedlem i takt med sin stigende interesse for troen.

 

I 2004 da gymnasiet fik ende,  fandt Laura Kjærgaard vejen til Claes Wegener og The Gospel Voices. Dette var hendes hidtil største møde med gospel, som stadig er en kæmpe inspiration for hende. Her stiftede hun bekendskab med bl.a. Lene Matthiessen Nørrelykke, som har haft stor betydning for hendes videre udvikling som sanger, korleder og som person.

 

2005 blev året hvor Laura Kjærgaard måtte forlade Voicings til fordel for det nyopstartede kor, Rejoice v. Lene M. Nørrelykke i Metodistkirken. Og i 2006 startede hun som korleder for Living Gospel i samarbejde med Rune Funch og begyndte også at undervise i sang i kirken. Lovsangen blev også en stor del af hendes hverdag, da hun begyndte i lovsangsgruppen i Metodistkirken som sanger og lovsangsleder.

 

I april 2006 blev en af Laura Kjærgaards store drømme opfyldt, da hun blev optaget som medlem i Opstand Gospel Choir.  Her var hun med til at indspille korets tredje cd i København i maj måned.

 

Laura Kjærgaard har indtil videre været med på forskellige gospel-indspilninger bl.a. Lene M. Nørrelykkes debut cd "Why I sing" som en del af The Celebration Gospel Choir, som er håndplukkede sangere fra hele DK.

 

Laura Kjærgaard blev for alvor kendt efter sin medvirken i programmet X Factor på DR1 i 2008.

 

Laura Kjærgaard har pt. sit eget kor "Voices of joy" i Risskov Kirke og optræder som gæstesolist i forskellige sammenhænge.

 

Kontakt Gospelmusik.dk for info og booking af Laura Kjærgaard på tlf. 6910 3350.

 

Pressefoto >> 

 


 
©2006-2010 Gospelmusik.dk | Tlf: 6910 3350 | info@gospelmusik.dk
Sitemap