|

Rune Herholdt (Foto: Søren S. Kjeldgaard) Rune Herholdt har undervist og afholdt koncerter i hele landet. Rune Herholdt optræder med bl.a. Gunnertoft Gospel Singers, Amaze, Mercy og Opstand Gospel Choir. Han har sunget med Jan Honningdal, Mark Taylor, Chester Baldwin, Rickey Grundy m.fl. Rune Herholdt er en efterspurgt og alsidig instruktør til især konfirmandworkshops.
I efteråret 2003 havde Rune Herholdt en hovedrolle i Hella Joofs gospel film "Oh Happy Day", som var biografaktuel i slutningen af 2004. November 2007 indspillede Rune Herholdt sin debutplade, “A Single Touch” med Jesper Lundgaard, Ole Streenberg, Mads Bærentzen og Jesper Løvdal. "A Single Touch" indeholder kendte jazzstandards og egne kompositioner. Pladen udkommer i 2008.
Rune Herholdt er uddannet rytmisk sanger fra Det Jyske Musikkonservatorium. "Jeg har oplevet Rune Herholdt både live, i radioen og på film. Han har ubetinget en af Danmarks største gospelstemmer, men behersker også soul, funk og den mere indfølende R'n'B genre ... og så er han i øvrigt en rigtig flink fyr".
Lars Hjortshøj
|