|
 Gospelgruppen Praizes
Praizes er en vokalgruppe under ledelse af Janne Wind bestående af en række dygtige og erfarne sangere fra det danske pop, soul og gospelmiljø.  Praizes Unlimited Praizes optræder i forskellige konstellationer tilpasset publikum og sammenhæng. Gruppen kan både optræde a capella (som trio eller kvartet) eller med band. Derudover udvides Praizes ved særlige lejligheder til et større kor, Praizes Unlimited.
Repertoiret er egne arrangementer af festlig, rørende og smuk gospel og dertil eksisterer et større repertoire af kærlighedssange, danske sange og salmer og julesange. Bryllup Praizes synger i kirken, til receptionen, til havebrylluppet eller til festen. Romantiske sange og rørende gospel som gave til brudeparret, som overraskelse til gæsterne osv. Koncert Praizes synger kirkekoncerter, gospelkoncerter og laver kortere eller længere indslag ved receptioner, firmafester, julefrokoster mv. Hvert år i december optræder Praizes f.eks. ca. 20 gange i Illum på Strøget med smuk julegospel. Workshop Med hjælp fra glade gospelsange arbejder Praizes også som kombineret workshop- og koncertgruppe i en spændende arbejdsform, hvor workshopdeltagere (hos firma, eksisterende kor, gæster til en fest eller lignende) i løbet af en halv til halvanden time skaber en slags intern koncert i samarbejde med Praizes, hvor deltagerne lærer at synge korstemmerne, og Praizes synger soloerne. Janne Wind er gruppens leder gennem 5 år. Hun er uddannet fra Rytmisk Musikkonservatorium og arbejder udover som solist, arrangør og leder af Praizes også som korleder for Sound of Gospel samt som kor- og vokalcoach på Københavns Havneteater.
|