Kontakt os p?69103350

Nyhedsbrev

Navn

E-mail

Tilmeld
Afmeld

Gospel Sisters

Image

Gospelkoncert på skoler, gymnasier, i kirker og storcentre...

 

Gospel Sisters er et professionelt gospelensemble. Gruppen opstod i 1994 og har givet mere end 300 gospelkoncerter i ind- og udland. Ud over de almindelige koncerter har Gospel Sisters endvidere turneret med skolekoncerter.


Gospel Sisters består af tre professionelle gospelsangere: Julie Lindell, Susanne Wiik Kalvåg og Anette Wiik Vesterager, og gruppen akkompagneres af pianisten Steffen Bay.

 

Pigerne mødtes i gospelkoret Unity, som blev startet af Radio/TV-manden Georg Julin, og har siden medvirket i mange forskellige sammenhænge bl.a. i den danske udgave af disneyfilmen Hercules.

 

Søstrene Anette W. Vesterager og Susanne W. Kalvåg er både kendt fra den internationalt lancerede duo Kiwi & Tess samt fra vokalkvartetten Confetti. Anette W. Vesterager er uddannet på Det kgl. danske Musikkonservatorium og bliver flittigt benyttet som studiesanger på forskellige pladeprojekter og ses ofte som solist ved gospelarrangementer. Susanne W. Kalvåg arbejder som sanger og solist i mange forskellige sammenhænge. Herudover har hun i mange år været dirigent for gospelkoret Witnessing.

 

Julie Lindell har turneret som backingsanger i bl.a. England, USA, Estland og Kina og har desuden sit eget band. Julie Lindell arbejder i øjeblikket på et soloprojekt som produceres og indspilles i London.


Steffen Bay er uddannet fra musikkonservatoret i København og har i mange år ledet Gospelkoret Rejoice og været brugt som instruktør ved gospelworkshops rundt omkring i Danmark.

 

Gospel Sisters optræder i koncertsale, kirker, indkøbscentre, på skoler, gymnasier, til fester og på hoteller i ind- og udland bl.a. i Malaysia, hvor de medvirkede med gospel ved Dansk Uge i samarbejde med den danske ambassade.

 


 


 
©2006-2010 Gospelmusik.dk | Tlf: 6910 3350 | info@gospelmusik.dk
Sitemap